ErgoFloor er en førende producent og forhandler af belægninger udført af genbrugsgummi. Ved hjælp af unikke produktionsmetoder fremstilles et bredt udvalg af forskellige gummibelægninger m.v, som hovedsageligt anvendes til velfærds- og sikkerhedsfremmende formål for mennesker og dyr.Vores etiske forretningsgrundlag er, at vi gennem vores virke skal være medvirkende til en miljørigtig omdannelse af affaldsgummi til nye brugbare belægninger og emner.
De første ErgoFloor fliser blev udviklet og produceret i midten af 90'erne af Cand Scient Kaj Timling i firmaet Timfloor, som desværre var nødsaget til at indstille produktionen i 1997 grundet sygdom.
Produktionen og alle rettigheder i forbindelse med produktet blev primo 2000 overtaget af ErgoFloor I/S v. Uffe Mølgaard og Michael Moric, der begge er maskiningeniører med over 20 års erfaring inden for produktionsteknik og produktudvikling.
Pr. 01.10.2002 blev selskabsformen ændret fra I/S til ApS. Samtidigt indtrådte innovationsselskabet INNOVATION MIDTVEST A/S i ejerkredsen.
Medio 2007 udtrådte INNOVATION MIDTVEST A/S af ejerkredsen efter et management buy-out.
I 2011 etableredes et Joint Venture i Vietnam, ErgoFloor PV Rubber Ltd., hvor en stor del af vore produkter nu produceres.
Pr. 04.10.2012 blev selskabsformen ændret fra ApS til A/S.
I 2018 flyttede Ergofloor A/S firmadomicil til flotte lokaler med showroom på Viborgvej 42 i Tørring.